Leveringstid på KITTEC TOPOVNE er pt ca 14 uger
KITTEC studioline ECO 70 S
| Parameter |
Specifikation |
| Model |
KITTEC ECO 70 S |
| Serie |
studioline ECO |
| Type |
Topbetjent elovn |
| Ovnrum (netto) |
68 liter |
| Maksimal temperatur |
1.320 °C |
| Effektforbrug |
5,6 kW |
| Tilslutning |
400 V / 2N~ (CEE 16 A) |
| Ydre mål (B × D × H) |
690 × 770 × 780 mm |
| Indre mål (Ø × H) |
ca. 430 × 460 mm |
| Vægt |
80 kg |
| Isolering |
Dobbeltlags – let ildfast sten + fiberfri højtemperaturisolering |
| Konstruktion |
Mørtelfri ildfast murværk – termisk fleksibel og vedligeholdelsesvenlig |
| Varmelegemer |
Kanthal A1, placeret på alle sider for jævn varmefordeling |
| Bundvarme (hearth heating) |
Tilvalg: Ekstra varmezone i bunden for optimal temperaturbalance og reduktion af kolde zoner |
| Låg |
Gasfjederafbalanceret låg med > 90° åbning |
| Styring |
Bengtstrup TC 75WU WiFi-styring med datalogning (data recording) |
| Energibesparelse (tilvalg) |
NewGen ESP – op til 30 % lavere strømforbrug og kortere cyklustid |
| Miljø |
100 % fiberfri konstruktion – sundt arbejdsmiljø |
| Garanti |
3 års fabriksgaranti (ekskl. varmeelementer) |
| |
|
KITTEC ECO 70 S er en kompakt, topbetjent elovn i høj kvalitet til en attraktiv pris, udviklet til værksteder, uddannelsesinstitutioner og ambitiøse keramikere.
Med en ovnvolumen på 68 liter og maksimal temperatur på 1.320 °C er den ideel til stentøj, porcelæn og glasfusing.
Ovnen udmærker sig ved sin mørtelfri ildfaste konstruktion, der forlænger levetiden og giver nem vedligeholdelse, samt fiberfri dobbeltisolering, som sikrer lavt varmetab og et sundt arbejdsmiljø.
De Kanthal-varmeelementer på alle sider skaber en ensartet varmefordeling, der giver præcise og reproducerbare brændingsresultater.
Den moderne Bengtstrup TC 75WU WiFi-styring giver brugeren fuld kontrol over brændingsforløbet – inkl. fjernadgang, datalogning og mulighed for dokumentation af hver enkelt cyklus.
ECO 70 S kan leveres med KITTEC NewGen ESP energibesparende pakke, der reducerer elforbrug med op til 30 %, forkorter cyklustiden med over 8 timer og samtidig skåner varmeelementerne.
Ovnen produceres individuelt efter kundens specifikationer og har
3 års fabriksgaranti og KITTEC’s mangeårige erfaring er ECO 70 S et pålideligt valg for enhver, der ønsker høj brændingskvalitet, energieffektiv drift og lang holdbarhed.
KITTEC Studioline ECO 70 S er den kompakte model i Studioline ECO-serien med et brændkammer på ca. Ø 430 × 460 mm. Den er et godt valg, hvis du ønsker en mindre ovn med en god brændkammerhøjde og ikke har behov for den større diameter, som ECO 80 S, 95 S og 105 S har.
Høj kvalitet – til en væsentligt lavere pris
KITTEC-ovnene produceres efter ordre og ikke til store lagerbeholdninger. Det holder KITTEC’s lager- og finansieringsomkostninger nede – og den besparelse mærkes direkte på prisen. Derfor kan du få en keramikovn i høj KITTEC-kvalitet til op mod 1/3 lavere pris end sammenlignelige ovne fra andre producenter – uden at der er sparet på materialer, komponenter eller konstruktion.
Direkte fabrikslevering
Alle KITTEC keramikovne leveres direkte fra KITTEC's fabrik til din adresse for at sikre den kortest mulige leveringstid og minimere unødig håndtering under transporten.
Levering sker på palle til brofaste øer i Danmark, og derfor tillægges en fast specialfragt på 1.525 kr. ved checkout.
Forklaring af tilvalg
Inventarsæt
Inventarsættet er faktisk det eneste tilvalg, de fleste har brug for, hvis de køber deres første ovn.
Sættet indeholder ovnplader, søjler og 1 kg pladevask, så du kan stable dit keramik optimalt under brænding.
Det følger ikke med som standard, da mange af vores kunder allerede har inventar fra en tidligere ovn eller har behov for en anden sammensætning.
Professionelle hjul
Hvis du ønsker at kunne flytte ovnen, når den ikke er i brug, er et sæt professionelle hjul et oplagt tilvalg.
Hjulene monteres på ovnens eksisterende sokkel og gør det nemt at skubbe ovnen til side, så du får mere fleksibilitet og bedre plads i værkstedet.
Det er især en fordel, hvis ovnen står i et multirum eller et værksted, hvor gulvpladsen skal kunne udnyttes optimalt.
Justerbare fødder
En keramikovn bør stå helt i vater.
Hvis gulvet i dit værksted er ujævnt eller har fald, gør justerbare fødder det nemt at få ovnen til at stå stabilt og korrekt uden brug af kiler eller andre midlertidige løsninger.
Flex-aftræksslange
Alle Studioline ECO-ovne leveres med en 80 mm aftræksstuds.
Har du ikke mulighed for at åbne vinduer eller døre under brænding, kan du montere denne fleksible aftræksslange og lede røggasserne direkte ud af rummet. Det giver et bedre arbejdsmiljø og en mere effektiv udluftning under brændingen.
Justerbart luftspjæld
Det justerbare luftspjæld giver dig mulighed for at regulere luftgennemstrømningen gennem ovnen.
Under de første faser af en brænding kan et åbent spjæld hjælpe fugt og de gasser, der frigives fra ler og glasurer, med at slippe ud af ovnen. Senere i brændingen lukkes spjældet typisk igen, så ovnen arbejder så energieffektivt som muligt.
Efter endt brænding kan spjældet igen åbnes i den sidste del af nedkølingen. Det øger luftgennemstrømningen og kan reducere afkølingstiden, så ovnen hurtigere er klar til næste brænding.
For de fleste brugere vil spjældet stå i samme indstilling det meste af tiden, men ønsker du større kontrol over både brænding og nedkøling, er et justerbart luftspjæld et rigtig godt tilvalg. Det giver dig lidt flere muligheder for at tilpasse ovnen til netop dine arbejdsrutiner.
Opgradering til Bentrup TC95WU-controller
Alle ovne fra ClayCreators leveres som standard med den populære Bentrup TC75WU-controller – en controller, som kun er standard hos ClayCreators.
TC75WU har:
- 6 programmer
- Op til 3 segmenter pr. program
- App-styring via SuperWise
For langt de fleste keramikere er dette mere end rigeligt.
Har du behov for at gemme mange forskellige brændinger eller arbejde med mere avancerede programmer, kan det være en fordel at opgradere til TC95WU. Her får du mulighed for at gemme op til 20 programmer, så du hurtigt kan vælge den ønskede brænding.
Læs mere om controllerne her.
Bundvarme
Uanset producent vil der altid være en vis temperaturforskel fra top til bund i en keramikovn. Det skyldes ganske enkelt, at varme naturligt stiger opad.
Med bundvarme monteres et ekstra varmeelement i bunden af ovnen, som er med til at udligne denne naturlige temperaturforskel og skabe en mere ensartet varmefordeling. Det kan især være en fordel ved større ovne, store fyldninger eller hvis du ønsker den mest ensartede brænding muligt.
På ovne under ca. 100 liter er den normale varmefordeling allerede rigtig god, så her vil bundvarme primært være en luksus. På større ovne er det derimod et tilvalg, der bringer ovnen endnu tættere på egenskaberne fra en professionel produktionsovn.
Lågvarme – brug ovnen til både keramik og glasfusing
Vil du gerne kunne bruge din keramikovn til både almindelige keramikbrændinger og glasfusing, er lågvarme et oplagt tilvalg.
Med lågvarme monteres et ekstra varmeelement i ovnens låg. Det gør det muligt at tilføre varme ovenfra og dermed bruge en almindelig topovn til glasfusing. Du får med andre ord en kombiovn, som kan bruges til både keramik og glas – uden at skulle investere i en separat glasovn.
Lågvarmen er især interessant, hvis du ønsker at arbejde med glasfusing, men samtidig vil have en ovn, der primært fungerer som keramikovn. Det giver dig fleksibiliteten til at bruge den samme ovn til både keramik og glas.
Hvis du derimod udelukkende ønsker at arbejde med glasfusing, vil vi anbefale en dedikeret fusingovn som CBF eller SQF. Disse ovne er udviklet specifikt til glasfusing og har varmeelementer i låget som en integreret del af konstruktionen.
CBF og SQF er ikke en del af vores normale sortiment, men de kan sagtens bestilles hjem specifikt til dig. Kontakt os, hvis du ønsker en dedikeret glasfusingovn, så hjælper vi med at finde den rigtige løsning.
Vigtigt: TC95 WU-controller kræves til glasfusing.
Glasfusing kræver ofte mere avancerede temperaturforløb end en almindelig keramikbrænding. Derfor anbefaler vi TC95 WU, som giver mulighed for at oprette og gemme flere forskellige temperaturprofiler med flere trin i brændingen. Det gør det nemmere at styre både opvarmning, holdetider og kontrolleret nedkøling – og giver dig langt større fleksibilitet, når du arbejder med glas.
Lågvarme er derfor det rigtige valg, hvis du vil have én ovn til både keramik og glasfusing. Du beholder fordelene ved en almindelig ECO-topovn til dine keramiske brændinger og får samtidig mulighed for at arbejde med glas.
NewGen ESP – spar op til 30 % på strømforbruget
NewGen ESP er en intelligent styring af varmeelementerne, som kan reducere ovnens strømforbrug med op til 30 %.
Samtidig belastes varmeelementerne mindre, hvilket typisk kan forlænge deres levetid med omtrent samme procent.
For dig, der brænder ofte, kan NewGen ESP derfor både give en mærkbar besparelse på elregningen og lavere vedligeholdelsesomkostninger over tid.
Læs mere om NewGen ESP her.
Din første keramikovn?
KITTEC Studioline ECO-serien er alsidige og driftssikre keramikovne, der passer både til dig, der er ny i keramik, og til dig, der ønsker en stabil ovn til daglig brug.
Standard konfiguration samt inventarsæt giver dig en nemt betjent, brugervenlig og driftssikker løsning i høj kvalitet – klar til brug fra dag ét.
Med 3 års fabriksgaranti, lave driftsomkostninger og let tilgængelige reservedele får du en løsning, der er skabt til mange års stabil drift.
Er du i tvivl om mulighederne ved de forskellige tilvalg, så ring endelig – vi hjælper gerne med at finde den rigtige løsning.
*** bemærk produkt billede kan være anden Kittec studioline Eco, end den valgte model *****
OBS der vises billeder af tilvalgs tilbehør, der skal tilvælges og giver en merpris på samlet ordre