Portræt af en keramiker

“At åbne ovnen føles lidt som juleaften hver gang.”

Sådan beskriver Jette følelsen af at åbne sin keramikovn. For selv om hun selv har formet tingene, valgt glasurerne og fulgt processen, ved hun aldrig helt, hvad der venter, når ovnen åbnes.

Det er måske også et meget godt billede på Jettes tilgang til keramikken. Hun kan lide at skabe, men hun kan også lide, at hun ikke altid ved præcis, hvor hun ender.

Jette bor i Ebeltoft og arbejder til daglig som mestringsvejleder. Ved siden af har hun sit lille keramikværksted, en webshop og en tillidsbod ved huset.

 

 

Fra aftenskole til eget værksted

Jettes vej ind i keramikken begyndte, da hun flyttede til Ebeltoft. Hun ville gerne skabe et netværk og begyndte derfor på aftenskole.

Hun gik der i to sæsoner, men fandt undervejs ud af noget om sig selv:

Hun havde det faktisk bedst med at sidde og arbejde alene.

Derfor blev løsningen et lille værksted derhjemme.

I begyndelsen fik Jette brændt sin keramik et andet sted, men det fungerede heller ikke rigtig for hende. Så hun købte sin egen ovn.

Det har gjort en stor forskel.

Nu kan hun selv styre processen og følge sine værker hele vejen. Og selv om hun naturligvis kender sine egne materialer og processer, er der stadig et element af spænding, når ovnen skal åbnes.

“Det er helt fantastisk at have den selv – at åbne den føles lidt som juleaften hver gang!”

Hun ved ikke altid, hvad leret skal blive til

Jette håndbygger og støber, men drejer ikke.

Hun laver mange forskellige ting, og noget af det, hun holder mest af, er netop ikke at vide præcis, hvad et stykke ler skal ende med at blive.

Nogle gange begynder hun bare.

Så opstår formen undervejs.

Det giver plads til nysgerrighed og til at lade processen bestemme noget af vejen. Det færdige resultat behøver ikke nødvendigvis være bestemt, allerede inden hænderne møder leret.

Det gælder også, når Jette arbejder med glasurer.

Hun er især vild med at lægge glasurer sammen, vente på brændingen og så se, hvordan de har artet sig i ovnen.

For det er først dér, hun helt kan se resultatet.

Inspirationen kommer fra det, hun ser omkring sig

Jettes inspiration findes blandt andet i naturen og i årstidernes skiftende udtryk.

Hun bliver inspireret af de former og farver, hun falder for, og hun holder både af det lyse og rolige og af de større, mere rustikke værker.

Her må glasuren gerne få noget liv.

Det behøver ikke være ensartet eller helt kontrolleret. Noget af charmen ligger netop i det, der sker undervejs.

Da det uperfekte blev en del af udtrykket

Som mange andre, der arbejder kreativt, har Jette også haft fokus på, om tingene nu blev perfekte nok.

I begyndelsen kunne hun godt hæfte sig ved, at hendes ting ikke altid var helt perfekte.

Men efterhånden har hun fundet ud af, at det netop kan være noget af det, andre holder af.

Det unikke.

Det lidt skæve.

Og det, at man kan se, at noget er lavet i hånden.

Den erkendelse har givet Jette mere mod til at stå ved sit eget udtryk.

For det håndlavede behøver ikke være fejlfrit for at have værdi.

Et værk, der ikke skal videre

Blandt Jettes mange værker er der ét, som har en helt særlig plads.

Et stort fad, hun lavede for længe siden.

Det er et af de få værker, hun ved, at hun aldrig vil sælge.

Der er altså også ting i hendes keramik, som ikke skal videre til en ny ejer. Nogle værker får lov til at blive, fordi de betyder noget særligt for den, der har skabt dem.

 

Fra kreativt frirum til mødet med andre

For Jette er keramikken først og fremmest et kreativt frirum i hverdagen.

Et sted, hvor hun kan fordybe sig og arbejde med hænderne.

Men keramikken har også givet hende mulighed for at møde andre mennesker.

Når folk kommer forbi værkstedet eller hendes tillidsbod, bliver der snakket med mange forskellige mennesker. Og Jette bliver virkelig glad, når nogen finder noget hos hende, som de har lyst til at tage med hjem.

Det er en anden side af hendes keramikliv.

Hun kan godt lide at sidde alene og arbejde – men hun holder også af mødet med dem, der bliver nysgerrige på det, hun laver.

Drømmen er større værker

Når Jette ser fremad, drømmer hun om at arbejde endnu mere med store vaser, krukker og andre unikke værker.

Det passer godt til den måde, hun arbejder på: med nysgerrighed, fordybelse og plads til, at tingene kan udvikle sig undervejs.

For Jette handler keramikken ikke kun om det færdige resultat.

Det handler om glæden ved at skabe noget med hænderne.

Om at eksperimentere.

Om glasurer, der måske gør noget helt andet, end man havde forestillet sig.

Og om at åbne ovnen og se, hvad der kom ud på den anden side.

Jette – KeramikbyParnset